Det var en morgenstund,
der i bund og grund
eksisterede i kraft af ordene fra din mund
eksisterede i et ekko,
som en gekko,
der ik' ville løbe væk jo.
Jeg siger det fordi tiden er splittet, den er kløvet
i to lige store dele der, nej det ikke øvet
hvordan kan man være forberedt, når man er så støvet?
Din opmærksomhed rammer som en lyn, en hammer
mit fokus blir' flyttet, bøjet, bidt og får skrammer
jeg drømmer om en krammer, der lammer
mig selv, som løve der ikke er tam og
sidder i sit bur, en lur ville være på sin plads
men mit hjerte følger musikken, en tung bas.
Hvor blev hverdagen af, havde den glemt
sin rolle, skubbet væk under senge, nemt.
Der er kun et par dage, til at bage
i solen, inden livet genstartes og jeg må tage
et valg eller to, men jeg vil ikke snage
i dine tanker, eller jo jeg skal foretage
en præcissions udtrækning af dine tanker
for de skulle være mit anker
som kunne redde mig, og hjertet banker, det slår
for to, hvis du forstår
mig ret og ve' og vel
vi ses jo nok alligevel.