Alle de ord der presser på de må og skal ud, ud, ude og vende i lyset af et håb for forventningerne og får forhåbninger om mageløse nætter og de formerer sig og får formenligt flere fantasier. Mine er mange og deres drømme er lange, jeg drømmer, jeg lever og savner livet vi lever, vil og skal leve lidt længere lige til enden med min ven, min kvinde, elsker, kæreste og min gudinde der forgudes, forsvinder i lyset til landet uden livet jeg ville leve, lever længe nok til at leve lidt med dig. Men det banale vil være og er basale, fundamentale ønsker, tanker der trækker tykke streger i drømmen der livligt ledsager søvnen i mit liv, livet jeg lever, jeg lever livet, livet er til dig og jeg lever for at leve lidt i dit.