Gårdhaven er dejlig i dag.
En oase midt i byens hjerte.
Brolægningen skinner blankt i lyset.
Solen står højt på himlen,
det er middag
og forår.
En søndag i gården under pæretræet.
Lidt let frokost med kølig hvidvin.
Maj måned med lyse grønne farver.
Vinden rører sig en ganske lille smule.
Alt er roligt og stille fredfyldt.
Fjernt høres enkelte biler med deres motorstøj.
Helt tæt høres fuglenes glade sang.
Så forskellige deres toner er.
På et baggrundstæppe af nærværets stilhed
males billeder i skønne farver.
Lyde varierer i stemme og styrke.
Solens stråler brænder varmt og godt på min arm.
Højt oppe flyver en fugl hen over mit hoved.
Roen dominerer,
stemningen er afdæmpet og afslappet.
Et sted i nærheden, måske fra bygningen lige ved
lyder kaffekoppernes klirren ud ad det åbne vindue.
Gården fyldes et øjeblik af livlig snak,
der transporteres videre af en mild og venlig luft.
Myrerne har travlt på de toppede brosten.
Som det flittige folk de jo er,
myldrer de frem og tilbage i en konstant strøm.
Hyggeligt at se på.
De gule stedmoderblomster står og nikker til en due,
der langsomt og værdigt vandrer forbi.
Et vindpust får græsset til at svaje.
Mælkebøtterne bliver trodsigt stående.
De viger ikke af pladsen.
Gårdhavens træer er meget gamle.
Hvis man kunne forstå deres sprog,
ville man få historier at høre.
Der er foregået lidt af hvert,
stort og småt.
Slet ikke så lidt på stedet her.
Alt mens tiderne har skiftet, og årene er gået.
Tingene var anderledes engang.
Denne søndag i gården minder om andre søndage.
Fjerne tiders stemmer trænger igennem
og vidner om det liv, der er blevet levet her.
Om mange forskellige menneskers tilværelse
på godt og ondt.
Nu kan det være svært at forestille sig;
men engang var gården her fyldt af heste.
Garagen var tidligere hestestald,
det var før bilernes tid.
Vrinsk og råben har lydt gennem luften.
Der har været nogle helt andre lugte.
Livlig snakken og hårdt arbejde under den blå himmel.
På en fridag som denne
hyggelige søndag i gården
kan det være godt at tænke på;
at tilværelsen førhen ikke var nem,
hverdagen var barsk for de fleste.
Andre end én selv har haft det svært
og har kæmpet sig igennem vanskelighederne.
Der er styrke at hente i hviledagen,
en skøn, grøn forårsdag i søndags-solskin.
En dag, hvor intet haster.
Hvor alt er som det skal være.