I edens have
Er der en ed
Det er den ed
Der skaber
Det er den ed
Der former altet
Former det som en ægyptisk
pottemagergud med
sine lange gustne fingre

Leret er blødt og
Fugtigt
Fingrene sætter lange dybe
Spor i det
Former
Skaber
Skaber og former
I en ring
I en cyklus
I en perfekt krakeleret
Cirkel hvor døden
Springer omkring
I form af en fugl
Og på skift
Knuser alle de færdiglavede
Figurer
Og luften
Luften genlyder af
Knuste drømme

Dødefuglen med
Det store altseende øje
Bor i et kundskabens træ
Her lever den ellers
Af slangekød
Og
Nedfaldne æbler
Og om natten
Hvis man lytter
Kan man
Høre dens sørgmodige sang
Strømme ud i oceanerne

Melankolien er et
Genfærd
Og en tyv
Et spøgelse der
Bryder
Isen
Med sin skønhed og
Sine stemninger
Men der er ingen is i edens have
Og heller intet sne eller regn
Kun hvis man ønsker
Det
For ønsker man kulden
Vil alt som ved et trylleslag
Fryse til
Og et
Hvidt landskab vil blomstre op
Omkring dig
Melankolien ønsker altid kulden

Og et løvebrøl ramler
Sammen
Med en mygs summen
Menneskestemmer udefra
Forstummer
En broder udenfor
Den
Gyldne port har
Dræbt en broder
Og et barn i
En sivkurv
Flyder ned ad floderne
Alt er kaos
Og lerfigurerne knuses overalt

Vi fornemmer ikke disse ting
Omkring os
Vi fornemmer
Ikke hvordan vi
Langsomt krakelerer i overfladen
Vi
Fornemmer intet
Vi
Føler
Intet
Vi føler ikke hvordan de
Lange gustne fingre
Former vore
Skrøbelige kroppe
For guden er
I sandhed os
Eller
Er vi
I sandhed
Guden?