Det er en ro, der breder sig i hjertet, når jeg hører dit åndedrag. Jeg kan mærke, at noget ændrer sig i mit sind, når jeg kan række ud og mærke, at du ligger ved siden af mig.
Når du er væk, indser jeg, hvor meget den ro og den følelse betyder. Når du er borte, forsvinder de med dig.

Hen ad dagen begynder en anden form for ro at indfinde sig. Den sniger sig ind på mig, mens jeg sidder i hjørnet af rummet - det er en desperat og farlig ro, som kun du kan udbedre. Du skaber ro i mit sind, ikke i mit liv. I mit liv bringer du lykke, bringer du noget smukt, bringer du det mest fantastiske, jeg kunne ønske mig: et helt liv i dit selskab.

Der er forskel på at være i live og at leve. Jeg er i live uden dig, men jeg lever kun med dig. For at være et helt menneske skal man leve.

Smagen af dine læber brænder, selv efter du har forladt lokalet - dit lys hænger ligeledes i luften, hvilket sørger for, at jeg aldrig oplever en mørk stund i mit hjerte. Selv når frustrationer hersker, sørger dit lys for, at jeg har mistet den pessimist, der før dig havde indtaget mit hjerte. Skabte mørke.

I et spejl hvor jeg før så ingenting, ser jeg i det mindste noget. Et skelet, nogle knogler der danser - små skønhedsfejl - skønhedsfejl du vifter bort med dine smukke ord og tanker, med dine berøringer der kan fylde mig med håb, håb om at jeg er et smukt menneske. Du er et smukt menneske, smukkere end jeg. Men din smukhed smitter, det er en herlig ting. Du planter små tanker og idéer i mit sind, som kan udvikle sig, som kan blive til noget stort. Der er noget stort.

Kærligheden er ikke noget nyt. Den har eksisteret, selv længe før mennesket kom ind i verdensbilledet - men det kloge menneske, det udviklede menneske, det sidste i rækken; det lykkedes det menneske at glemme kærligheden. Kærligheden har et svagt blus, er en svag blomst, der skal holdes i live, ellers forsvinder den igen, og den er ikke tålmodig eller vedholdende. Vi to kender en hemmelighed, den hemmelighed. Vi passer på vores kærlighed, vi passer på hinanden, vi respekterer og kender hinanden. VI er udvalgte til at elske - det er noget alle mennesker er, men alt for mange glemmer det. VI må aldrig glemme det. Jeg glemmer dig aldrig, du smukke kvinde.

Jeg elsker dig.

Det er håbet i mine drømme, at når jeg vågner, så er du tæt ved min side. Det kribler stille i kroppen, idet søvnen glider ud af mig, mens mine øjne flakker for derefter at se klart. Jeg vender mig om på ryggen, mens jeg strækker min ene arm ud. Du lægger dig trygt på den, mens de får et tilfredst smil på dine læber. Vi kysser hinanden godmorgen - jeg nusser dig i håret. Nogle kalder det banalt, jeg kalder det lykke.

Lykken kommer, når man tør elske en kvinde så højt, som jeg elsker dig.

Jeg mangler ord.

Dette er ikke et forsøg på at sætte dig på en ophøjet trone. Du lever op til alle disse ord ved blot at være den, du er.

Helle.