Tre viise mænd så i det fjerne
lyset fra den hellige stjerne.
Åndens himmeltegn var dem givet
til vejen, sandheden og livet.

Hellig Tre Konger søgte og fandt
en nyfødt i en krybbe så sandt.
Af det ydre kun fattig og svag,
men det var dog Kristi fødselsdag.

De kendte det spæde barns værdi;
Gud med sin Gave os satte fri.
Hyrderne lovsang Gud på marken,
som var de lige løst fra Arken.

Med guld, røgelse og myrra skær
kongerne tilbad hans sande værd.
Englene sang til Herrens ære;
tak Jesus syndens sorg vil bære.

Der blev plads til glæden julenat;
mørket oplyst, håb på jorden sat.
Med tro de fulgte den stjerne klar,
hvor Guds herlighed blev åbenbar.

Så ikke mer' det glimrende guld,
kun eviglysets kærligheds muld.
Det ydre skin, verdens magt og pragt
derpå gav de aldrig mere agt.

Dømte ikke efter verdens mål,
en åndelig indsigt stærk som stål.
Betlehems ydmyghed os lede,
om nåde må vi alle bede.

Inderst Gud med os alle dage,
sjælens lys er født uden mage.
Tre Konger så Guds Treenighed,
englenes bud om barmhjertighed.