I december vi gamle skikke følger,
dårlige minder vi glemsomt dølger.
Der er tid til hvile, ro og hygge,
når natten kaster sin lange skygge.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Stjernen lyser klart på sin evig-himmel,
venlig tid tages midt i den travle vrimmel.
Vi tænder levende lys i vor stue,
fred til alle med Helligåndens due.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

Med duften af kanel, gran og hjemmebag,
julemandens besøg på hvert et tag.
Vi åbner til det varme hjerterum,
det uforventede gode, der gør dig stum.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Gyldent trylleri, festøv er gavmildt drysset,
forvandlet du er som af frøen kysset.
Over decembers glade eventyrdage,
magi som denne, aldrig har man før set mage.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

Engle svæver i det skjulte med deres bud,
vi siger glade tak for gaven fra Gud.
December er ganske julenisserød,
kærlighedens søde farve gør dig blød.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Kulde fordrives, varmen breder sig
i festligt fællesskab, samvær og børneleg.
Det er gavmild gavetid, giv mig din hånd,
til barmhjertig forsoning vi knytter bånd.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

I december er frelsen åbenlys,
skønt skjult i mørket virker nåden som et gys.
Med herlig himmelglans og harpeklang
danser vi i december til englenes sang.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Glædelig jul!