Lad mig fortælle jer historien om en pige, som ejede hele verden
hun tog de rigtige skridt, hendes lykke overvandt smerten
af sind var hun et sandt geni, hun vidste præcist, hvad hun gjorde
typen enhver dreng ville ønske, skulle være sin børns mor
hendes tale var poesi, hun påvirkede alle med hendes ord
drengene slog blikket ned, fordi hendes ære var så stor
hendes øjne skinnede som solstråler fra en solopgang
stemmen var som en nattergals sang, og listen af evner var meget lang

Tilfældigt en dag blev hun kontaktet af en fyr fra hendes egn
men hun var iskold, lod ham ikke komme forbi hendes ærefulde hegn
sikkerhedsnettet var i top, han ku ikke kom forbi hendes intellekt
hun tillod sig ikke at friste, af respekt for hendes slægt
men han blev ved, og med hans charme nedbrød han hendes facade
langsomt, sneg han sig dybt ind under hendes overflade
hun lagde ikke mærke til fremgangsmådens manipulerende effekt
men det lykkes ham at gøre hendes sind og fornuft defekt
hans flamme smeltede isen, og med tiden gik fornuften i dvale
hun tog skridtet, som førte til en "uskyldig" msn-samtale

Det ene førte til det andet, og hun blev fristet
hendes immunsystem blev manipuleret og til sidst bristet
hun sagde ja til at mødes, men blot den ene gang
det var i hvert fald deres aftale, men den havde en hul klang
møde efter møde, og nu var følelser indblandet
hun begyndte at falde for ham, uden at være landet
hans hjerte camouflerede sig langsomt ind i hendes sind
drifterne tog kontrol, og kærligheden gjorde hende blind
hun var ikke sig selv, hendes gamle jeg var slået ihjel
møderne blev mere intense, og hun blev frastjålet sin sjæl

folk var begyndt at tale, og det fik hende til at tænke
at hendes gode samvittighed, var låst fast i en lænke
og da folks ellers så respekterende blikke, blev så negative
opdagede hun straks, at hendes tanker længe havde været inaktive
for de mødtes tit alene, og hun spillede med de forkerte kort
hun indså at hendes rygte og respekt, langsomt blev visket bort
kærlighed er hårdt, men nu var hun fast besluttet på at sige fra
men hvad hun ikke vidste var, at rygtet var nået til hendes far...

Hun kom hjem med oprejst pande, hun havde nemlig truffet et valg
djævlens giftige fristelse var ikke længere hendes kald
men det var for sent, det var lykkedes ham at vildlede hende
og nu var hun ikke længere den samme ærefulde kvinde
hun gik ind til familien, som var samlet og tavse omkring et spisebord
søsteren sendte hende et skuffet blik, imens tårerne flød fra hendes mor
stemningen var ikke til at tage fejl af, de vidste hvad der var sket
hun var tavs, sænkede sit blik, og forstod at det var for sent

Hendes far rejste sig, og råbte i et voldsom raserianfald
hans ord ramte hende som et voldeligt overfald
hun følte sig død i familiens øjne, både fysisk og mentalt
hendes indre glød slukkede hurtigt, af et angreb så brutalt
hun havde krænket familiens ære og påført dem skam
smidt den ud af et højhus og gjort den lam
faderen ville redde æren, og der var blot én ting han kunne gøre
hun måtte væk hjemmefra, før tårerne kunne tørre...

Hendes værdi var styrtdykket, hun var usynlig for sine kære
alt dette pga. et forkert skridt, som krænkede familiens ære
nu havde hun intet sted at tage hen, hun havde jo intet hjem
hun gik ensomt ude I mørket da klokken var blevet 5
ingen ville kendes ved hende, heller ikke engang hende selv
det hele så sort ud, der var intet lys tilbage i hendes sjæl
hun kunne kun se en løsning, det var at forlade denne verden
så hun skar i hendes pulsåre, i håb om at efterlade smerten

Da nyheden nåede familien, blev deres smerte ikke mindre
hun troede at den ydre smerte, ville erstatte den indre
men hun tilføjede deres byrde af skam, med en byrde af sorg
hun hældte ikke bare salt, men glødende kul i deres dybe sår
sådan endte ondt med at blive værre
men for pigen var der ingen vej tilbage, desværre
men det var, hvad der skulle til, før faderen ville sige
"havde jeg dog bare lyttet til hende, så kunne jeg have reddet min lille pige"
dette er historien om pigen, som havde en familie, der var døv
som gjorde, at ét skridt forvandlede hende fra en diamant til noget støv...