Jeg kan huske dit første blik
havde aldrig set noget som det før
men nu har jeg set en smerte
der var en del større
for nu rammer minder os
som hvis regnen var af kul
hvis man ser i mit hjerte
så finder man et stort hul
jeg påmindes tider
men minderne de bider
det svært at se tilbage
når man prøver at gå videre
for vi har låst, smidt nøglen væk,
lukket en port
til indgangen af mit hjerte
nu det hele blevet så sort
jeg kan ikke se, er faret vild
kan ikke finde vej
uanset hvor jeg går
så ser jeg dit ansigt foran mig

Der gik ikke lang tid
før vi blev ramt af shajtans ild
det var nogle hårde tider
var det hele nu spild?
vores hjerter er på asfalten
de kan ikke leve frit
rundt om dem bliver der tegnet
med efterforskerens hvide kridt
mine øjne er fuld af tårer
imens jeg skriver denne tekst
hvorfor skulle vores situation
bare være så kompleks
er kørt ind i et rund kørsel
køre bare rundt og rundt
kan ikke vælge vej
valget virker bare alt for tungt

alle sagde vores kærlighed
aldrig ville få en ende
men nu vil alle se vores kærlighed
blot som et minde