Der er intet værre
end nattens regn
med blæst i modvind
mine læber smiler
mit hjerte
lukker det ikke ind

Jeg prøver at virke glad
men jeg er punkteret
og flad
jeg holder om en rose
uden torn,
med iskolde blade

Lyden af regndråber
støjer i min by
jeg prøver at undgå regnen
men har ingen paraply
stjernerne på himlen
er der ikke længere
gyden og mørket
er blevet gode venner

For hvert skridt jeg tager
bliver regnen mere og mere tung
mit hjerte er gammel
selvom jeg er ung

Vores sjæle er to strenge
på samme violin
vi er begge skabere
af den samme melodi
Hvis skade rammer
den ene streng
vil den anden straks
blive ramt af regn

Jeg kan høre din torden
før du giver slip på dine lyn
dit hjerte fortæller mig
det du skjuler fra mit syn
Du siger du ikke er kold
hvorfor fryser jeg så?
du siger du smiler
hvor er regnbuen så?

Det ikke smerte
bare regn
på mit hjerte
Det ikke smerte
bare regn
på mit hjerte