Bag forhænget
inderst inde
dybest nede
allerhøjest oppe.

Det allerhelligste,
som ikke levner plads til
nogen form for ondskab eller
noget som helst ondt.

Bag verdens forvirrede
forgængelige
forhæng
lever og virker
Sandheden;
Den gode, den skønne og
sande virkelighed.

Den virkelighed,
som ingen ved sine fulde fem
tør nærme sig.

Sandhedssøgende
har gennem alle tider
søgt vejen
dertil.
Få er vendt tilbage
med deres forstand eller liv
i behold.

Poesiens væsen
er vel dybest set
denne virkelighedserkendelse,
hvor løgn, falskhed og ondskab
aflægges som en forslidt
slangeham
på vejen.

Skæl falder fra vore øjne,
som vi nærmer os lyset,
og vi ser stadig klarere.

I det strålende lys
fra Det Hellige Rum
bliver vi blindet,
og kun Gud selv véd
og kender Pagtens sande betydning.

Slanger og sirener
møder vi på vor vej.
Gennem ild og vand
søger vi stadig vort mål.

Vandet er dybt
i sjælenes brønd.
En solstråle rammer
det blanke vand,
og der - i lysets genskin -
ser vi det så,
som i et spejl:
at "for den rene er alting rent".