Jeg sidder her, med lukkede øjne
Prøver at skelne mellem sandheder og løgne
Farver, danser på de sorte sider
Dem, fra de sorteste tider.

Prøver at lukke mørket ude
Farven, tankerne, alt gemt i min pude
Gemt af tårer, gemt af natter uden at kunne sove
Glemt? Er dét aldrig er blevet, pga. deres love?

Regler, tider, ting der skulle blive overholdt
I mit sind, kom mørket, der blev koldt
Løb, cykel, sjip, hop?
Dét kunne ikke gøres godt nok!?

Nej, forbudt, må ikke, det er FORBUDT!
Et helvede af trang, hvornår er det slut
Kunne ikke holde det ud, måtte give mig
Diskussionerne det blev til, hjalp ej.

Bare et æble, men nej
Jeg måtte ikke, men for hvem, mig?
Men hvorfor, hvorfor, hvad skete der?
Hvorfor kunne jeg ikke klare dét mer'.

Lukket inde i mit sind, ensom, forladt
Ingen måne, ingen stjerner, den nat
Intet at håbe på, ingen at stole på
Fordi, bare fordi? Måske fordi jeg ikke må!?

Hvem alle ting, mig forbyder?
Stemmen i mit hoved der igen lyder
Råber og skriger den gør af mig
Men alligevel min ven, i en ensom leg.

Jeg åbner stille mine øjne igen
Er det forbi, den eneste jeg stolede på min ven
Min ven, du har altid hjulpet mig
Du forstår mig, jeg elsker dig.

Men sandhed? Eller løgne?
Jeg ser mig i dine øjne
Jeg kan ikke finde ud af dig?
Men jeg ved, du den eneste der elsker mig.

Tvivl? Forvirring? Hvad skal jeg gøre
Lade dig blive, eller lukke dig ud af mine døre?
Kan ikke, er for svag, tankerne ligger i lag
Jeg beholder dig, evigt? Måske, men i hvert fald i dag.