Det banker på, klokken ét om natten
Stilhedens tone ændres alt for hurtigt
Broderen åbner døren, og en stank lukkes ind
Denne stank af gammelt sprut,
som kun sjældent burde kunne lugtes
hænger som en tyk tåge i dette hus så tit
Ham, faderen træder ind i et hysteri af ord
Nøgler som er blevet smidt væk
Hvad har det med os at gøre?
Flere ord udveksles i alt for høje toner
Midt i det hele står jeg, usynlig?
Det er dog blot til jeg selv åbner munden
Overvejer ikke et sekund om det er fornuftigt
Broderen råber:
"lad os købe en flaske vodka til ham,
så han også kan bælle den"
Smækker med døren,
så ting fra hylden flyver ned
Faderen i køkkenet endnu står
Min stemme forandres, mere hård ?
I seng skal han, er det jeg tænker på
Tænder lyset...
Siger smut så ind NU!
Men kun proteser får man
Han er "herren i sit eget hus"
Tsk, at være herre,
men ikke at kunne være det over sig selv
Så ligger han dog i sin seng, endelig
Men hvad jeg tror er slut,
er ej endt endnu
Det værste er sproget,
at han taler sådan til sine egne børn
For da broderen åbner døren
er kommentaren fra faderen blot:
"fuck dig din idiot".