Jeg vil altid huske,
hvad du bød mig.
Både det gode,
og det onde.

De nætter hvor jeg,
ligger helt alene,
bliver aldrig de samme,
som de var engang.

Hvis bare jeg kunne,
glemme det hele.
Bare for en enkelt nat,
så jeg ku' sove fredfyldt.

Men tankerne presser på,
og mine tårer triller stille.
Ingen hører længere,
mine lange tavse skrig.

Natten lang er du,
en del af mine drømme.
Men når morgenen gryr,
forsvinder du for en stund.

De lyse timer,
er min eneste glæde.
Der er du mig ikke nær,
der kan du ikke såre mig mer'.

Men i nattens mørke tider,
sidder du stille og venter.
Lad mig nu bare være,
jeg kan snart ikke klare mere!