Det var et isnende øjeblik, da det gik op for mig at bilen jeg kørte bag, ikke blot var samme mærke og farve, som den jeg selv kørte i, men at det også var mit blik jeg mødte i den forankørendes bakspejl. Lynhurtigt kiggede jeg på nummerpladen. Den startede med XX som min egen, om resten også var identisk ved jeg ikke, da jeg ikke kunne huske cifrene. Jeg bremsede hårdt op og trak ind til siden. Forsøgte at få min vejrtrækning under kontrol. Jeg var træt og havde hovedpine efter mange timer på den våde mørke landevej. Jeg steg ud af bilen, støttede hænderne på knæene og forsøgte at trække den kølige fugtige luft dybt og langsomt ned i lungerne. Men det var som om noget havde snøret sig sammen i brystet, jeg kunne ikke trække vejret ned i maven. Pludselig rettede jeg mig op og kastede mig ind på sædet og sætte så voldsomt i gang at motoren gik i stå. Jeg startede bilen igen og accelererede hurtigt. Jeg måtte indhente den forankørende, forvisse mig om at det var indbildning forårsaget af min timelange halvhypnotiske kørsel efter de hvide midterstriber. Efter flere kurver jeg med al for høj fart var kørt ind i, så jeg kun akkurat kunne holde bilen på vejen, dukkede et sæt røde lygter op forude. Jeg sagtnede farten, så jeg kun langsomt halede ind. Men så satte den forankørende farten op og jeg hang på. Vi kørte med sindssyg fart i betragtning af vejen og føret. Jeg halede kun langsomt ind på bilen foran, men pludselig standsede den brat, rykkede nærmest baglæns og fortsatte op i luften. Sekundet efter ramte jeg selv det samme store vejtræ og alt blev mærkeligt stille. I det lydløse univers bevægede jeg mig i sløvmotion igennem sideruden, trillede rundt i luften som i en tyk grød inden jeg landede elastisk i en blød varme. Jeg fadede væk og følte mig let og lykkelig og ønskede bare at forsvinde.
   Da jeg åbnede øjnene varede det lidt inden jeg kunne fokusere. En mand i blå arbejdsjakke og gummistøvler stod over mig og sagde: - Du ser jo okay ud, det var sørme heldigt at du landede i ensilagekulen. - Hvad med den anden bilist, spurgte jeg. - Hvilken anden. Det var en soloulykke.