Med vægt på skuldrene og hænder på kommoden, stønner hun af smerte.
Al luft klemt ud af lungerne, men en perfekt form.
Hemmelige affærer bag porte, ingen kender til.
Giftermål imod alle følelser, undtagen pengenes.
En sygdom i sindet presser på og skriger på frihed.
Anstaltens porte truer som sorte duer, falder fra himlen.
Turen blandt blomster i flor og lyden af fugles smukke kvidren.
Intet tilfredsstiller, blot et kønt ansigt i mængden af bønder.
Reddes af døden, i blot en alder af ungdom.
Mod lyset vandrer skarer af de forladte.
Tages imod med åbne arme.
Friheden ejes.
Endelig.