1
Livet planter dem i vort sind,
nogen dør hurtigt,
andre lever evigt.
Nogle gange er det en kaktus,
den er hårdfør, skyder smukke blomster
men den stikker.
Andre gange er det et frugttræ,
blomsterne falder,
erstattes af spiselig visdoms frugt, der modnes.
2
Hvad kan ellers siges om dem? I hvert fald af og til:
Som en tatovering,
for evigt brændt fast, synlig for andre,
måske har du fortrudt.
Som parasitter,
ikke synlig for andre, gør gradvis skade,
pludselig kan du mærke det.
Som mange historiske romaner
fortegnede, romantiserede,
næppe en pålidelig kilde.
Som solskin,
gør dig smuk og sund,
kan blive for meget, så du bliver brændt.