TV-avisen
Billeder toner frem på skærmen.
Rasende mennesker løber i ukendte gader.
Brændende flag, majestætsfornærmelse...
Børn kaster molotov's ind i allerede ildspåsatte ambassadebygninger.
Så meget had. Brændende had.
Jeg skifter kanal efter fire minutter.
Før virkeligheden trænger sig på.
Før den tvinger sig forbi mit sinds forsvarsværker,
så møjsommeligt bygget op, af amerikanske komedieserier.
Jeg elsker min falske uvidenhed.
-måske har revolutionen tabt mig?