jeg venter på at blive gammel
jeg venter på at blive klog
mit liv er dette rum
blandt blade og klodser og sygdom
og jeg tjekkede ind for længe siden
kigger ud af vinduet, jeg ser
årstiderne skifte for hver en time
og ruden vaskes for hvert et vindstød
vinduespudseren kæmper og hver gang
han får den ren, snavses den til, jeg ser
aldrig helt klart, men det gør ingenting
det er tidsfordriv, rent fordriv

barnet der græder, trykker instinktivt på brystet
tryk tryk tryk
to mænd med år og computer på maven
tryk tryk tryk
den unge med hjernen i hånden
tryk tryk tryk
den gamle i hjørnet, en bærer af det jeg søger
det jeg begærer
betragter fra en trone af ro og hans blik
søger de andre, men afvisningen er total
han minder dem om det de alle frygter, men ikke jeg

idet mit blik rammes af spejlet
klemmer jeg hårdt om stokkens hoved
mister vejret og hører mit nummer
og jeg glædes og yngres og smiler
min krop føres ind, jeg stritter
af fryd, af forventning,jeg ser
og indser, går baglæns
prøver at vende mig, flygte, stærke hænder klemmer
og skubber, river hårdt fremad, kun fremad
og jeg råber det er forkert, det hele er forkert
jeg venter stadig!
jeg har ikke tid!
jeg er ikke gammel nok!
ikke klog nok!

for sent

jeg hører dem banke udenfor
ilten svinder ind
hver gang, æder grådigt af min sjæl, allerede
presser mine læber sammen, tørt, i et kys
der smager af fortrydelse
og hvisker stille til mig:

Dit liv er dette rum
Her kan du vente på at blive gammel
Her kan du vente på at blive klog