Min bedstemor var en lille tynd dame, med markeret ansigt. Håret var altid sirligt sat op med brune hårklips og knold i nakken. Det havde med tiden mistet sin brune farve og var nu helt gråt. Men det indrammede smukt hendes lille fine ansigt. Ingen kunne se på hende, at hun havde født 14 børn. Altid gik hun i sorte klædningsstykker og forklæde med smæk.
   Hun var enke og havde været det i mange år. Var blevet boende i huset og klarede selv køkkenhaven og den store have, som stødte op til skoven.
   Huset som var hvid pudset, var ikke noget særligt. Men alligevel har det gjort dybt indtryk på mig. Der var en fin stue som sjældent blev brugt. Kun til særlige anledninger. Opholdsstuen, det var her alt foregik. Der stod et spisebordet på midten af gulvet og rundt omkring langs væggene stod så de andre uundværlige møbler. Køkkenet var helt specielt, set med barns øjne. Komfuret var gammelt jernkomfur, som hun tændte op i hver dag. Varmen herfra spredte sig ind i stuen. Fadeburet var så spændende. For herinde var der en lem i gulvet og når den blev åbnet, var der et stort koldt hul, som blev brugt til at holde maden frisk i. Der var mange spændende ting på hylderne. Hun lavede det meste selv, så udvalget var knapt.
   Fra køkkenet var der en dør som førte ud til en lille entre. Herfra kunne man komme op på loftet af en gammel slidt trappe. Det var også i denne entre, at døren gik ud til haven. Hoveddøren sad i den side hvor den fine stue var. Den vendte ud til gaden, og blev kun brugt meget sjældent.
   At komme op på loftet, var spændende. Det var et stort rum, men for enden af dette var der et lille kammer. Her var altid isnende koldt og en hel speciel lugt.
   Fra køkkenet var der også en dør ind til et lille kammer. Stort var det ikke, men stort nok til at min bedstemor og bedstefar havde brugt det som soveværelse, og de havde trods alt fået 14 børn. Senere blev det brugt til gæsteværelse. Min bedstemor sov i stuen, hvor varmen kom fra komfuret. Jeg husker at jeg elskede at sove i dette kammer. Sengen var hård og dynerne så tunge som bly. Men de varmede så dejligt min lille barnekrop.
   Det værste var når man skulle på toilettet. Enten måtte man bruge potten hvis man ikke vil over gården om natten. Ellers var det ud på dasset som lå lige overfor bagindgangen. Der var altid edderkopper i dette lille rum, og jeg hadede det. Toiletpapir bestod af gammelt avispapir eller noget andet som ikke var særligt blødt.
   Mange minder har jeg fra dette hus som lå midt i det mørke Jylland. Eneste naboer var telefoncentralen og købmanden. På den anden side af vejen lå jernbanestationen som var et gammelt træskur. Skinnerne gik gennem skoven og bevidnede at verden gik videre, fra min bedstemors hus.