Mørk juni regn i baggårds solforladt planet
Tomme boliger - graffiti lærred
De evige toge skriger med metal igennem byens indvolde
Gamle biler har rustne tårer - ikke længere i brug

Ikke længere i brug som så mange andre.
Andre der sidder isoleret i klaustrofobiske etværelses
Man kan se de blålige fjernsyns skær fra disse lejligheder
Isoleret sindssyge

Det er så forkert - men jeg vil ha' det bliver rigtigt
Gadekrig og postpunk nihilistisk opråb
Brændende barnevogne og molotovcocktail panser krig
Gamle reklame smil er falmet i byens slaraffenfald

Månen har vent ryggen til og solen er gået ned
Har været det i mange år
Sirener snerrer igen
Og luftalarmen varsler nye tider

Og religion hersker i de blåligt oplyste lejligheder
Dikterer alt hvad du skal - hvem du skal være
Øjnene er røde og neglene nedbidte i kampen
Kampen med de stigende krav - med det evige budskab
Du er ikke god nok som du er

Isoleret sindssyge - du er helt alene - du er ultra tør
For meget pres - nedsmeltning til vi alle dør
Havene er af olie og fuglene er bevingede lig
Askestøv fra skorstensidyl

I bliver indenfor - fjernsynet siger alligevel det er for farligt at gå ud
I fugtigt indeklima onani
Mad slugt i pille form
Muskelmand ædt af rotter i hans konkurrence - han var aldrig stor nok

Kvinden der brækkede ryggen af vægten fra hendes bryster
Barnet der slog ihjel for sjov
Soldaten der tændte ild til forældrene
Vi går ned og kan ikke vende om

Gaden flyder med ensomme eksplosions galninge
Og vanddråberne rammer hårdt
I råb og hyl - og teknoinferno i brølende haller
Der sluger folk i kokainens tegn

Voldtægt i neonlys og heroin direkte i årene i det blålige skær
Vi går under og kan ikke vende om
Isoleret sindssyge