Vi leger på en losseplads af udbrændte forældre
Der med deres sprittede ånde, får vores verden til at splintre
Og de ar det har påført os, er vores fælles svanesang
I de år, hvor vi mistede vores barndom og gjorde ryggen alt andet end rang

Mon du stadig husker mig
Den gang vi begge løb bort i hinandens øjne
Vores første kys, der flækkede betonen
Og lod mønsteret brydes i mens vores forældre faldt i grus

Højne min sociale status har ikke været nem
Jargonen fra min fortid har skæmmet mit ansigt og -
Sus i maven fra fygende trusler ligger stadig som tunge driver

Mon du kom videre
Gjorde vores barndoms kærlighed dine vinger stabile
Eller ligger de voksnes mangler dig stadig i blodet som en bacille?
Du lille pige må du have bevaret dit smukke sind
Håber ikke du blev fanget i deres edderkoppespind

Mon du sover trygt
Slap du rævesaksen skærende tænder
Må du leve som den prinsesse jeg så dig som
Og må din udkårne brænde spøgelserne væk med hans kærlighed

Hænder der griber efter dig i min drøm
Tom er jeg når jeg vågner til erindringen om dig
Sved i mine lagner, da vores forældre trampede vores barndom i stykker

Et digt der sendes ud i intetheden
Min flaskepost til dig
I håbet om at du må høre at intet kan dræbe kærligheden
Mon du stadig elsker mig ...