Sindets melankolske saxofon bøjer hovedet i natten
mens bassen slentrer stille af sted i lygtens skær
triste whiskers hvisker dystert
mens pianoets lys skinner i den sorte gyde.
Gennem regnvåde gyder hvor månens lys er skjult
vandrer en rusten stemme, som er fuld af glød,
neonreklamernes genskin i pytten
fanger forbigående dens blik
Nattens sidste øl i cigaretrøg
så er det forbi,
søvnen kalder i sort/hvid,
sangen slutter med et suk.