Det er mørkt ude i gården, selvom menneskene ikke er gået i seng. Loppe kunne ikke sove længere, så han listede ned og gik ud i gården.
   *Snøft, snøft, hulk*
   "Hvad er nu det," Loppe kigger ned og får øje på en lille kugle med pigge, der ligger rullet sammen bagved nogle brædder. "Hallo," Loppe bøjede sig ned. "Du skal ikke være bange, jeg er bare en lille nisse," sagde han.
   Kuglen rullede sig ud og et lille hoved kom forsigtigt frem.
   "Snøft, hjælp mig," lød en spæd grynten.
   "Hvem er du og hvad er du for en lille en," spurgte Loppe nysgerrigt."
   "Jeg er et pindsvin, og jeg er kun en lille baby og helt alene. Jeg er sulten og træt, jeg kan ikke klarer mig udenfor i vinter, jeg har brug for menneskenes hjælp, for jeg er for lille," snøftede han.
   "For lille?" Loppe lød forundret.
   "Ja, når man er et pindsvin går vi i hi om vinteren, og for at klare det skal vi veje mindst 6-700 gr. for ellers dør vi, det har min Mor selv fortalt mig, derfor vil jeg dø, hvis ikke menneskene hjælper mig," snøftede han.
   "Hvorfor skal I veje sådan," spurgte Loppe nu meget nysgerrig og ville gerne lære noget om dette mærkelige væsen.
   "Jo," snøftede pindsvinet, "for når vi går i hi spiser vi ikke mad, og så taber vi halvdelen af vores vægt, derfor vil vi dø af sult, hvis vi ikke har nok at tabe af, åh jeg er så bange," græd han.
   "Hm, vi må få menneskene på gården til at tage dig ind, jeg får en ide," sagde Loppe. "Jeg kommer straks tilbage," og så forsvandt han ind gennem døren.

"Bølle," hviskede Loppe.
   Bølle knurrede sagte.
   "Ti stille, du må hjælpe mig," hviskede Loppe.
   Bølle, svarede også hviskende:
   "Hvordan?"
   "Du skal få Elsa til at gå ud med dig, og så skal du finde det lille pindsvin udenfor, så du får hende til at hjælpe ham, kan du klare det?"
   "Naturligvis, jeg er en stor og stæk hund og skal nok hjælpe din lille ven," svarede Bølle. Kort tid efter var Bølle i snor, og sammen med Elsa gik han ud i mørket.
   "Nu må du skynde dig, for det er koldt," sagde Elsa.
   Bølle reagerede slet ikke, men hev i snoren og havde snuen nede i jorden. Så trak han i snoren og gøede højt og vildt.
   "Hvad nu," Elsa var irriteret. "Hvad er det du har fundet." Hun tog en lommelygte op af lommen og lyste ned. "Hov, du har fundet en pindemand, nu må du ikke æde ham vel," hun holdt godt fast i Bølles snor. Han fik en godbid og hun skyndte sig ind med ham. Så ringede hun over efter gamle Yvonne, og Elsa tog tykke handsker på. De bøjede sig ned, han var meget lille.
   "Vi må tage ham med ind, han klare den ikke udenfor i vinter," sagde Elsa.
   De tog pindsvinet og lagde det forsigtigt ned i en katte kasse, og så gik de ind igen.

Loppe gik med.
   "Vi lader ham sove ude i "sygestuen" i nat, så han kan få varmen, og vi sætter noget kattemad og en lille skål med vand til ham," sagde Elsa.
   "Ja," svarede Yvonne, "for et pindsvin må ikke få mælk, så får det dårlig mave."
   De to "gamle" damer vidste noget om pindsvin.
   "Det er en dreng og han vejer 350 gr., så han skal være inde hele vinteren," sagde Elsa. Yvonne nikkede, sagde godnat, og så gik hun over til sig selv, og kort tid efter sov menneskene i huset. Loppe, listede ind til Bølle, og sagde tak for hjælpen og ud til det lille pindsvin, som de to gamle damer havde døbt Lillegut. Han løftede hovedet og kiggede op på Loppe.
   "Tak for hjælpen, nu er jeg mæt og her er god varme, så nu skal jeg nok klare den."
   Loppe nikkede bare og sagde godnat.
   "Hej, vent," råbte Lillegut, "med hensyn til Rudolf, så skulle du måske snakke med kravle nisserne hos Yvonne, Bølle fortalte mig om dem," sluttede Lillegut.
   "Du ved det," Loppe var overrasket.
   "Ja, alle dyrene ved det," svarede Lillegut.
   Loppe var glad og skyndte sig op på loftet og fortalte de andre hvad der var sket.
   "Det var vel nok godt du hjalp ham, men du må nok hellere gå tidligt i seng i nat, for nu har du jo gjort nattens gode gerning og du har meget du skal nå i morgen," sagde Leonora.
   "Ja," svarede Loppe lydigt og gik i sin lille æske, for nu var der kun 16 dage til juleaften.