Vi har i vort land en minister,
som ledigheden gør bister.
Så stramninger må
fra top og til tå
indføres, til netværket brister.
Han tror, de skal motiveres
og sparkes, når de aktiveres.
Han mener det går,
og jobbet de får,
når bistanden modereres.
Ja, tak! Hvor blev han dog skuffet
og burde føle sig truffet,
når tallet konstant,
på toppen sig fandt
og slet ikke nedad blev puffet!
Så stadigvæk høres han rase
og råbe den samme frase:
Den støtte må ned!
Vi giver dem sved!
Så vil de til jobbene brase!