I det store, gamle hus
Bor professor Fidibus
Han har ingen tænder,
Men en masse venner

De kigger ind om natten,
De irriterer katten -
Den hvæsser sine klør
Ellers bliver den skør

Marie er så kæk og blid
Hendes kjole fin og hvid
Den er ikke spor af slidt
Og bli'r aldrig mer' beskidt.

Lotte var vistnok et skarn,
Kvalte jo sit lille barn
Men nu er de atter sammen
- det er fryd og gammen.

Rasmus med sit hampereb,
Kan et morsomt lille kneb
Gør det til en slange,
Men ingen bliver bange.

Se dem lige, alle fem
Samlet i professorens hjem
Her er både liv og død,
Hyggen lider ingen nød.

Men den stakkels arme kat,
Tænk dig, den fik spat
Den gik ud i natten
Hvem vil monstro ha' den?