Jeg har ondt i mit hjerte. Så ufatteligt ondt. Denne smerte... Jeg mener ikke hjertet som metafor. Jeg mener mit organ,- hjertet.
Jeg tror ikke på at man kan have ondt i hjertet som en metafor. Som tabt kærlighed, knust hjerte, du ved. Det er i bevidstheden den slags sker, i sjælen. Hjertet er bare et organ. Det har ingen hukommelse. Det er et organ vi skal bruge for at overleve.
Det er på en måde svært, at leve som et glad menneske, når man har fået at vide, at man ikke har særlig lang tid tilbage. Når man endda har fået det på skrift, fra en højtuddannet læge. Denne "man" er selvfølgelig mig, og det kan være hårdt.
Barsk tid at leve i. Men hvorfor dø nu? Hvorfor ikke nyde den sidste tid...
Livet er fantastisk, uforudsigeligt og smukt. På samme tid uforklarligt og grimt. Meningsløst og meningsfuldt. Godt og ondt. Alt sammen hver at udforske.
Så jeg lever. Hver eneste ene dag står jeg op og elsker livet. Til tider er det hårdt. Ingen tvivl. Hårdt med al den sorg og alle disse ulykker alle steder. Men når alle disse onde ting ikke finder sted, er det smukt.
Så pisse smukt. Havets brusen, fuglenes sang, menneskets smil og vindens pusten. Alt sammen uforglemmeligt fantastisk. Lyden, lugten, synet, smagen og følelsen. Det er alle de små ting der pludseligt bliver store og betydningsfulde.

Det er så underligt som en sygdom kan ændre opfattelsen af livet. Ens socialistiske perspektiv bliver bredere som tiden går. Man finder efterhånden godt i alle mennesker. Dette sker selvfølgelig kun hvis jeg vælger at se positivt på livet. Det er vigtigt.
Hvis man er syg og begynder at se negativt på alting, på selve livet, så går det galt. Virkeligt galt. Så bliver livet et levende helvede. Den eneste ting jeg fortryder, er at jeg ikke så positivt på livet før, før min sygdom. Dengang var den eneste glæde de materielle skønheder. Nu er det tilbehøret i livet der tæller. Smilet, glæden og latteren der betyder noget. Det undrende blik, når et klogt spørgsmål bliver stillet. Hjernens aktivitet. Det er sanserne der betyder noget. Sansernes fulde 5.