Skrøbelige dukke. Blanke øjne. Intet liv bag smilet. Alt sammen facade. Intet hamrende hjerte, inde bag den smukke kjole. Ingen beskidte negle på den lille hånd. Ikke en eneste dråbe blod, bag den fejlfrie hud. Ingen tårer, der fylder hjertet med sorg. Ingen viden om livet, der kan gøre en så bange. Ingen ører hvorfra man kan høre nedvær-digende kommentarer. Ingen anelse om hvor svært livet er at leve. Intet, intet, intet. Stadig elsket af et hvert lille barn. Slæbt med alle steder, selv i sengen. Ejeren kan ej sove foruden. Tænk hvis man ingen følelser havde. Tænk hvis man var dukke.