Under et ophold en sen aften på stationen i Langå (for at vente på lyntoget fra Struer) var jeg vidne til en tankevækkende samtale. På bænken ved siden af sad to unge mænd og drøftede køb & salg af brugte biler. Den ene så meget bekymret ud og beklagede sig over at være blevet snydt noget så læsterligt ved et bilkøb: den bil han havde fået leveret, var faktisk en helt anden end den han havde betalt for.

"Åh-ouhada, et' engang farven var den rigtige."
   "Nej, ouhada!"

Efter grundig gennemgang af sagens aspekter foreslog kammeraten omsider, at han eventuelt kunne forsøge at afhænde den ulyksalige bil på samme måde som han selv havde fået den på halsen.

"Nej, ouhada, sådan er a et'!"

Kort pause. Og så var det, at man lige skottede anerkendende over på den unge mand; åbenbart en rigtig jysk hædersmand, ham dér. Han fortsatte:

"... for så står der bare nogen dér en dag og vil snakke med én!"
   "Ja, ouhada!"

Pragmatisme er en dyd. Navnlig når man undgår at få tæv.