Jeg var i en lille western by,
der var søvnig og støvet og uden et ry.
Jeg bestilte en øl på kroens terrasse,
hvor bordet bestod af en sæbekasse.

Jeg nød min øl, og var ganske ør
for heden og støvet havde gjort mig tør.
Da hørtes et hyl fra en lidende hund,
der jamred' i dagens siestastund.

Jeg spurgte en mand, en af de lokale:
- Señor, hvad får den hund til at gale?
Han svared' mig med det skæve smil,
der var typisk for den lokale stil.

-Den sidder på en tidsel, og det gør avs,
for ellers ville den være tavs.
Jeg spurgte: - Ku' den så ikke flytte sig,
lette sin bagdel og gå sin vej?

- Nej, det går ikke Señor må forstå,
det er siesta og tiden skal gå
med hvile og søvn samt meditation,
at flytte er arbejde Señor patron.