Aztekerne frygtede, at hvis solen en
Dag ikke fik mere næring, ville enden
Komme og deres verden hurtigt gå til
Grunde. Den femte tidsalder ville ende,
Ligesom de foregående fire havde gjort,
Med udslettelsen af alt kendt. De vidste
Også med sikkerhed, at enden ville komme en
Dag i løbet af de sidste fem dage af året,
I slutningen af en af de mange perioder
På 52 år, de delte evigheden op i.

Ikke kun Aztekerne men også deres guder
Havde været vidende om dette siden tidens
Begyndelse. For at udskyde det uundgåelige
Ofrede guden Nanahuatzin sig selv lige
Efter den Femte tidsalders begyndelse.
For at solen ikke skulle bryde sammen og
Stoppe, mørket overtage og jorden brække
Over af jordskælv og rystelser kastede han
Sig ind i det bål, alle guderne var
Forsamlede om. Siden da ofrede Aztekerne
Deres egne (og andres) hjerter til solen.
En jævn strøm af ofre blev ført op ad
De mange trin på deres utallige pyramider,
Strakt ud på stenaltre, skåret op med
Vulkansk glas og fik fjernet det endnu
Bankende hjerte; der så i triumf blev
vist til solen og så senere smidt ned.

Beretningerne om disse udskejelser og
Den overtro, der lå til grund herfor
Forfærdede den civiliserede verden, da
den fik kendskab herom, og der blev sat
En hurtig og effektiv stopper for
Myrderierne til solens ære og verdens
Fortsatte beståen.

Aztekerne fik ikke ret med hensyn til
Datoen for deres verdens undergang.
Der bliver ikke længere ofret hjerter
Til Solen.