Tanken tæller dobbelt i misundelsens toldbod
Min refleksion i bordets åreringe undrer
sig dydsiret over, hvor begæret blev af.
Spist op
hvisker grådigheden ræbende
levn fra åletiden, dengang alt ikke
var gået i fisk.
En skygge falder over mit åsyn og
spejler sig i mine udlånte fjer
Begæret siger den,
Begæret er det sidste tilbage at
Begære
Den vil min refleksion ikke mig
Og skyggen går over
Åreringene under mine øjne
Træder på mine ømmeste punkter
Mine slet skjulte hemmeligheder sidder
Som aber på ryggen
Parate til at folde sig ud som vinger
Efter begæret
Og trække mig ned i syndfloden