Som en turist står jeg her
ved skrænten
uden kuffert
men med hælene sat hårdt i
for at de små sten under mig ikke skal
føre mig ned i utide

Under mig er der sort som mine tanker
Søen er mørk og vandet ruller i mol
og dybe træge takter

Som en skiløber eller en krage
tager jeg turen ned
Svingende fra den ene side til den anden
og armene bagud

Ved bunden er der lige mørkt
Og vandet ligger i en bowle
som en velkomstdrink til en fest
der aldrig blev

Med en gæst der kom for tidligt
uvilligt

Og når jeg kigger op på bakkerne
rundt mig
Er de også utydelige af skumring
Selv glimtene fra den nedadgående sol
i småstenene er dunkle og ubetydelige
Sorte stråler der aldrig ville blænde
eller kærtegne noget
Som mat obsidian

Jeg går ned til indgangen til helvede
af egen fri vilje?