Hvorfor skulle det dog være anderledes for mig? 'Noblesse Oblige'.. jeg er ikke adelig og har ikke de adeliges forpligtelser ind i evig bodsdom på de bonede gulve over deres blodtørstige forfædre, som kaprede slotte og huggede hovederne af de knap så heldige på Ruder Konges tid og omkring det berømte Runde Bord.
Jeg er bare mig og som min gamle oldemor ville ha sagt 'man får hvad man fortjener'.

SE.. det har jeg altid sat lidt et spørgsmål tegn ved, men jeg må jo give kvinden ret - man får hvad man fortjener - ligeledes jeg.

Der var engang da jeg følte verden var imod mig.. da jeg i tålmod ventede på at tingene ville forandre sig, mens jeg kastede rødvin i halsen og så på regnen der piskede mod ruden.
Da jeg kastede mig hovedkulds ud i kærligheden, eller noget der lignede skyggen af den i hvert fald, da strudsen med hovedet i busken og røven i vejret var min bedste ven.
Da jeg vitterligt gjorde hvad jeg kunne for at tilfredsstille mine omgivelser det bedste jeg havde lært.. men stadig endte med håret i postkassen, foden i baljen og til sidst med hele min krop på stue 10.

En blodprop i hjernen i en alder af 35.. min oldemors ord lyste i neon på den bleggule tomme hospitals væg.. man får hvad man fortjener.

Jeg havde glemt mig selv - jeg havde glemt min krop. Som en zombie vandrede jeg hvileløst blandt de levende.
Intet betød intet, og intet havde været godt nok til mig - intet pakket ind i fint papir med sløjfe på.. Men han har jo ikke noget tøj på!?! sagde barnet da Kongen kom spankulerende ned gennem gaden..
Nøgen var jeg.. men jeg frøs ikke.. ikke før nu.

Nu vil jeg lade den indestængte varme flyde fra min krop, lade mine håb og mine længsler komme til orde.

Nu vil jeg gribe det satans liv!