Velkommen til Tankevirksomheden A/S



1Skovlen
der ligger hun i mine arme · smuk og bølgende, blid og hysterisk · mi... [...]
Digte
20 år siden
1Sommeren
den er vist lidt genert i år · forsigtigt stikker den næsen frem f... [...]
Digte
20 år siden
1Træmand
jeg har snittet mig en træmand · kløvet år efter år · i mine årer · ... [...]
Digte
20 år siden
1Sejler
knirkende årer · det stille vand · bringer vores sjæle · stille fra lar... [...]
Digte
20 år siden
0Pianomanden
pianomanden leder efter noget · noget som ingen kan se · fedter rundt... [...]
Digte
20 år siden
3Velkommen til Tankevirksomheden A/S
Træd blot indenfor i vores nydelige reception og henkast en tanke... [...]
Blandede tekster
21 år siden
2Hvis jeg var
hvis jeg var et ord · ville jeg være kærlighed · hvis jeg var et tr... [...]
Digte
21 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Henrik Lundquist (f. 1961)
Træd blot indenfor i vores nydelige reception og henkast en tanke til den søde eftertænksomme, og ikke mindst betænksomme receptionist, hende med de smukke opmærksomme grønne øjne, de blussende kinder og de nydeligt matchende røde blomster på bordet.

Tag venligst plads og lad blot tankerne flyve lidt rundt mens de venter, og bemærk vores lille slogan:
"Vi tænker på vores kunder - og de tænker på os"

Et postbud kommer ind med hovedet fuld af tanker. Nogle tanker er gået i stykker og skal repareres, andre er blevet nægtet modtagelse og så er der endda takkekort for gode og smukke tanker. Det er en blandet landhandel sådan at gå rundt og bære på tanker - og endda andre folks tanker.

Man tænker sit...

Inde bag ved receptionen, lidt nede af tankegangen, inde i udviklingsafdelingens hemmelige laboratorium sidder tankearkitekterne og slår tankestreger, altimens tankeingeniørerne puster tankebobler og prøver at udtænke nye tanker der passer til tidens trends og krav om nye tanker. Der er nok at se til - nok at tænke over.

Det gælder om at finde nogle tanker man kan sælge, noget som folk gider tro på eller bare tænke på i det mindste - et eller andet som er tænkbart, og skaber omløb i tankerne.

Og der stilles krav til tankerne. Der er standardiserede krav til tankerne, de skal kunne rummes og indeholdes og samtidig være noget for enhver smag.
Det er ikke let at udtænke sådanne tanker uden at de har været tænkt før!

Og tankerne skal afvejes, afprøves og testes, og de skal sættes i produktion og pakkes ind på en pæn og betænksom måde.

Folkene ved samlebåndet kender det... tanker som er for store og som ikke kan puttes ned i de små kasser de burde og var tænkt at være i.

Eller tanker der er alt for små og ligger og rasler rundt i en alt for stor tænkeboks.

Ahhhh ja, det er nu dejligt med en kop kaffe i tænkepausen.

Det er er nogle gange noget rod med de tanker der kommer fra udviklingsafdelings tænketank. Ofte er der problemer med tanker der sætter sig fast i systemet og går i tankespind et eller andet sted i tankeprocessen, eller tager en helt forkert tankebane. Noget som ikke er helt gennemtænkt, men dog gennemført - så selv det utænkelige sker. Tænk bare...
En tankeløs skrue i tankesystemet og al tænkning stopper! En sammensmeltning af tanker.

Produktionsspecialisterne kender det, og tænker hele tiden over hvordan de kan optimere på tankeoverførslen. Og de er ikke glade for alt for mange finurlige tankeeksperimenter.

Og der er efteruddannelseskurser i at tænke højt på den helt rigtige måde, eller tankelæsning for viderekomne. Og Sportsklubben har tankespind på programmet hver tirsdag, og der er stramaj med tanketråde i hobbyklubben. For slet ikke at nævne den årlige fisketur op til nytår hvor det gælder om at fange en ordentlig krabat til en tanketorsk.

Det er herligt at arbejde i Tankevirksomheden A/S.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/04-2004 13:33 af Henrik Lundquist (alesis) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 489 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.