der ligger hun i mine arme
smuk og bølgende, blid og hysterisk

min mindste berøring
sender mine inderste tanker
dybt ind i hendes krop

hun hvisker blidt, hun skriger
vi er som een
dæmonisk må jeg søge hver en afkrog af hende

på onde dage er vi ikke på talefod
en misstemning præger os så voldsomt
hun samler støv, mens jeg vender hende ryggen

og så med et
selv på den mest grå mandag af alle grå mandage
da tager jeg hende ved halsen og lader mine fingre
skiftevis kvæle og kysse hendes hals

og hun synger
hun synger min sang så blå og trist
at jeg ved at jeg altid vil elske hende

jeg tror aldrig jeg slipper for
-og håber heller ej...
for denne kærlighed til min guitar, min spade
den gamle skovl - eller min kvinde
den vilde rose i min have