Jeg nænner ikke at sige sandheden
om de to ægtefolk
så jeg kryber udenom
men kan fortælle
at konen ikke elskede sin mand
og han var vildt forelsket i hende

det gav anledning til vilde sammenstød
når deres temprementer mødtes

Han
sagde tingene uden omsvøb
direkte, hårdt brutalt

Hun
benyttede sig af ironiske pile
dybtborende, fulde af foragt

Deres magtkamp
varede tiden ud
Børnene kom i klemme

Sønnen tog parti for moderen
han blev som hende
han var som hende

Han blev en ironiens mester
og fik mange fjender
mobbet af flokken

Datteren tog mandens kappe
for frem i åben kamp
indhøstede mange slag
af flokken

Et hus med spansk blod
i strid med vendelbo kulør

Konen foragtede sin mand
betroede sig til sønnen

Manden uddelte raserianfald
mod alle og enhver
han var afhænging af andres gunst
Det var det daglige brød det gjaldt

Konen mødte verden med et sødt smil
og var indeni benhård

Det blev et ægteskab i disharmonie
Hævn var den ikke skjulte dagsorden
Sygdom blev brugt som våben
Kræften i hende slog ham ud
En prop i blodet
så var han væk
Hendes angst og fobier lå som en dyne af pest
Ungerne fik noget at tumle med
indre spid i deres sind

Det gav dem dyb indsigt
i sjælens mærkværdige kroge
i hjerner med dybe spalter
Skabt af et levende miljø