Spændt ud mellem de to stænger
som forældrene udgjorde
tvunget til tavshed
når stængerne udkæmpede deres slag
Moderen beordrede: Ti!

Hvis han begyndte at snakke
Var responsen: Ti!

Det var grundlag for flugt
på cykel
på knallert

Ved middagsbordet ingen udvej
sammenbidt tavshed
mens kykloperne fægtede

Han lærte at bruge mavekneb som frynset våben
Ikke så sjældent gav han uden at vide det igen

En salme blev lært af Lundgaard
et nervevrag af en skoleinspektør
Her vil ties, her vil bies

Brugbar i en kolaps
på institutionen tredive år senere
Flugt ud i psykosen
vanvid i kor
skjulte reserver bobler
Her vil Ties
men jeg bekender
giftig ironi som våben
som stikkende pile
grædende kagekone
baglæns rykken ud
tænder der klapprer
vulgære udfald konsoliderer
det eneste der kan blomstre
er en farverig tidsel
på flugt fra en dræbende kulvogn
henslyngende en pyjames
fremstod der et vartegn
et hjul på stejle

Hengemte klumper
en aflang pedal
Cyklernes rad og række
pumpes skulle de
Grinende veninder så symbolikken

Alene gravede han sig ned
Sammen foldede han sig ud
modstridende kræfter til havs
en forrygende snestorm overskrævs på en bunke mel

Forstyrrethed som drejelig taburet
aflagte lærredsposer
Et alterbål med brændofre
modtaget af Jehova
Flugt ind i det religiøse virvar som trediveårig
Her var familiestrukturen
Kvinden skal underlægge sig manden
for han er hendes hoved
Det giver stabilitet
overlevelsesværdi
Dog ikke brugbart i vor tid
Hvor Dansk Kvindesamfund har sejret

Kvinden vil ikke tie længere
børnene ej heller
Nu skilles vi
fedtet i gryden forbrændt
et tykt røgslør har tildækket ægteskabet

Christiania som redning
Lovløshed men ikke tavshed