Nutidens værdier
kæmper løs for at vinde gehør
skal vi snuppe et par stykker:
gavmildhed
hengivenhed
tilgivelse
barmhjertighed

Det Gamle Testament
med sin perle så herligt
skinnende med sitrende mikroregnbuer
på Davids salmer

Der vidner om en slagkraftig slagfærdig digter
der måske overgås af Det Nye Testamentes poeter
Dog aldrig klagende og klynkende
står de ædle salmer af David
som en livets kilde der viser hen til Livet Kildes skaber
Gud over guder
er Kælighed
når den udtonet samler støvtråde til et sirligt diagram
en fristende sirene erfares af den ædle skibsfører
der har sikret sig mod kamp med de uovervindelige
Sirenerne fortvivler
da de ser Odysseus skride forbi
lænket til masten

Sirenerne samles i en lysning i skoven på klippens afsats
og taler sig frem til en mulig måde
at få hævn over Kyklopens overmand i listighed på

De lystne sirener kalder på Loke og deres hævntogt tager sin begyndelse
der hvor Penelope endelig er i fred for sine bejlere

Medhør på telefonen
afklarer en tilsyneladende sammensværgelse
og efter retningen at dømme
vil snarlige kampråb gjalde og overensstemmende

med daglig
indre og ydre Krigslarm
opstår der i en altid beredt spejder et forsøg på
at tilse
om opsynsmændene
går deres egen vej
og i frihedens mulighedslandskab
vække de sorte løbere til kreativitet

Altid og foruden traktor gevindst
Gevindst: Tre øre
Mindre kan ikke gøre det
Men omrejsende cirkusser
rummer en lille samling af livskunstnere
der i dagligt fælles forhør
med en torturindretning af dimensioner

Den endelige afklaring påmønstrer
Ved Nicodemus

Men skipperens navn er stadig Odysseus
og Mens penelope går tur i den store park
lister en sigøjnerinde sig ind på slottet
Og med sin særlige sangstemme midt mellem sopran og alt

Synger hun en listearie af Mozart

der får æstetikeren op i kyklopens sejrherre
og mens tordenen ruller
ses det at Lokes hævn får sin virkning da lemmerne på Odysseus
slår flikflak over og indenom normerne
I uendelig vellyst forenes sigøjnerinden med O
og mens togene går over til eldrift
Er Penelopes tilbagekomst en smule mere uvenlig
som det sømmer sig for den troskab hun viste sin mand

En bitter kvinde forpester resten af O's jordiske dage
Men efter tretten års leven med en bitter som livsledsager
Vakler han ud af den ækle silo
som slottet i 2000 år efter er ændret til
Dette siges for at undgå en miljøminister der
åbenbart ikke er særlig landbrugsvenlig
men gamle venner har vi jo alle haft

Er der en overgrænse for menneskelig barmhjertighed?