Fremkommelig vej forude
det toner frem i erindringens uaklrede tåger
den dryppende vandhane tæller tiden
Baglæns træder fodsporene tydeligere frem
en retning tegner sig efterhånden
små skridt
om lidt er vi borte
men sejrens sejlblanke fjord
dukker op langs siden af den etablerende sti

Klumper af frosne æbler
driver den af på sølfade med farseret kalkun
straks synes tidliger klem mindre klemmende
En milepæl står pludselig rank og med rank
gåpå mod

Drillende syntaks i efterårets vinken til sommer
og lidt længere fremme mod vidtfavnene og håbefuldt forår
Tidshorisonten snor sig i et råbåndsknob
og fremtryller en rejsedagbog
den rejse til det endelige mål
som ikke er intet
men noget
noget godt og dejligt
med humor ved den ene side og tro på livet og hinanden
som ledesnor og medfølger

Råbåndsknobet er sirligt smykket med gyldne roser
og tårnene er som beskyttelse af livsnedbrydere besat med torne.

En røst høres:
Velkommen! Du er ventet med glæde.