Du - min Elskede,
Dig - min kære
Dig, den person min skæbne skal følges med,
Du, den person der viser mig livet,
viser mig at jeg har følelser, som reagerer på dig
Og din skønhed.

Hvordan kan det være,
du glider fra mig,
Forsvinder engang imellem
Helt bort,
Ud til et sted,
Jeg ikke aner hvor ligger,
Hvis tanker blot kunne nå der,
Ville mit Jeg blive helt,
Så helt, at jeg kunne forme det,
Give det en facon og et navn
Vise det til dig, så alt ville blive som det var.

Men intet bliver som det var engang,
Engang, dengang livet var en leg,
Og intet hed fortrydelse og sorg,
Kun glæde og lykke.

Du glider længere væk end du allerede er,
Du smuldre mellem mine hvide, blege fingre
For så at forsvinde helt fra mit syn
Nu er der kun lugten og mindet tilbage om dig,
Det minde som aldrig vil forlade mig,
Som altid vil forfølge mig, og oplive
Hvis jeg en dag skulle komme til at opleve lykken igen.

Der er kun mørket tilbage,
Solen er forsvundet,
Du var den lille stribe af sollys
som skinnede igennem min hverdag
Og gjorde livet værd at leve
Gjorde mig glad og smilende
Taknemlig for at være født,
Taknemlig for at ha’ fundet dig
Men du forsvandt og tog mit smil med dig
begravede mit hjerte og min kærlighed.
Jeg står helt tom og hul tilbage,
tilbage med savnet,
det eneste jeg fik lov at beholde.