Vi købte hende, da hun var 11 måneder. Hun var bange for os i starten, da hun sad i sit bur ude ved dyrehandleren.
Da vi købte Tøsen skulle hun transporteres i et alt for lille bur, vi lånte ude ved dyrehandleren. Han havde ikke et stort bur hjemme, så vi måtte nøjes med det han havde.
Det gjorde heller ikke noget, for vi viste jo at hun skulle hjem i et stort bur, vi selv havde bygget til hende. Det var lavet af træ, som gik fra loft til gulv med klatrepinde.
Tøsen blev med det samme sat ind i sit nye bur, og der var hun så i 2 måneder, fordi hun skulle vænne sig til det. Efter hun havde vænnet sig til sine nye omgivelser, tog vi hende ud af hendes bur og pillede buret ned, for der skulle hun ikke sidde inde mere. Hun skulle være i det fri, i vores stue. Der hvor hendes bur stod lavede vi en sandkasse med et træ, hvor der var et tov i midten og grene som hun kunne sidde på.
Hun spiser jordnødder, solsikker, frugt, kalksten, mineralsten og flæskesteg.
Tøsen elsker flæskesteg, for når vi lavede flæskesteg måtte vi lukke døren ud til vores køkken, for ellers gik hun derud og stod foran komfuret. Når vi skulle spise aftensmad skulle vi først give Tøsen et stykke flæskesteg. Ellers fik vi ikke fred. En dag vi var ved at lave istand i vores lejlighed, hørte vi pludselig et brag inde fra den anden stue og vi skyndte os derind og der lå tøsen henne i vindueskarmen. Hun var fløjet ind i vinduet, fordi hun ville jage en due væk, for den havde siddet på vores gesims uden for vinduet. Hun havde nok tænkt at den due ikke skulle sidde der.
Vi måtte nu skynde os at finde et bur til at transportere hende i, for hun skulle til dyrlæge. Hun var blevet slået bevidstløs og vågnede først da vi nåede ud til dyrlægen. Dyrlægen sagde, da han havde set på hende, at hun havde pådraget sig en lille hjernerystelse og en lille hjerneblødning.
Så kørte vi hjem igen og begyndte at lave det sådan at Tøsen ikke kunne flyve over i vinduet igen. Det gjorde vi ved at hænge nye lamper op med ledning, men hun kunne stadigvæk flyve rundt i stuen og hun landede da også på vores stuebord engang imellem, men det var ikke så tit at hun gjorde det.
Tøsen kunne godt finde på at bide i vores møbler, fordi de var lavet at træ, men det var fordi hun nogen gang ikke kunne dy sig, og det fik hun også skæld ud for, og det var ikke med små bogstaver, men med store bogstaver, af både min kæreste og mig. Så en dag skulle vi flytte over i en større lejlighed. SÅ gik det galt. Tøsen kunne ikke tåle kvinder, der kom hos os, og det gik også ud over mig. Tøsen blev jaloux på mig, når jeg ville kysse min kæreste, fordi hun ville havde min kæreste for sig selv. Hun betragtede ham som sin mage, for hun var kommet i parringstid. Når jeg var alene med hende, skulle jeg passe på for hun kunne godt finde på at angribe mig bagfra, og det endte med, at jeg skulle altid gå med den blomsterforstøver, vi plejede at bade hende med. Det var træls, for jeg elskede Tøsen meget. De eneste der kunne komme tæt på hende var min kæreste og nogle af vores venner. Så en dag havde jeg fået nok og sagde til min kæreste om det ikke var bedst, at vi kom af med hende, men det ville han ikke høre tale om. Så gav jeg ham et valg; enten var det mig, der rejste, eller papegøjen, for jeg kunne ikke mere, fordi jeg blev mere og mere bange for hende.
Min kæreste fik nogle dage at tænke over tingene og så efter nogle dage ringede han til dyrlægen og bestilte tid. Næste dag skulle han komme derud til dyrlægen med hende. Men så sagde dyrlægen at han kendte en mand, der havde papegøjer, måske ville han havde hende. Han har fået papegøjerne ind, fordi de er blevet mishandlet af andre folk, men Tøsen var jo ikke mishandlet, så min kæreste troede ikke at manden ville havde hende, men jo, for dyrlægen syntes at det var en for dejlig papegøje at aflive.
Så Tøsen blev ude ved dyrlægen natten over og blev næste dag kørt over til manden, og der er hun nu. Og hun har fået en stor bur at gå i, og hun har også fået en mage som hedder Tarzan, som hun har parret sig med og der kom en unge ud af det. Og hun får stadigvæk flæskesteg engang imellem.
Vi kan komme og besøge hende lige så tit vi vil og det er dejligt, for min kæreste savner hende meget. Jeg savner hende også, men ikke så meget som min kæreste.
Når min kæreste er ude at besøge hende, skal han kun kalde "Tøsen" en gang, så kommer hun flyvende hen til ham og begynder at snakke til ham, for hun har lært nogle få ord. Hun kan for eksempel sige sit navn "Tøsen" og "Gammel Dansk".
Hun lever i det bedste velgående sammen med sin unge og Tarzan.