Jeg kigger i tøjreolen og leder efter den mest brugbare beklædning. Jeg finder tykke strømper, lange underbukser, ski tøj, en varm sweater og vigtigst af alt et langt og behageligt halstørklæde. Det er altid godt med et ekstra lag tøj i en kølig årstid, specielt når man skal væk hjemmefra til en helt anden by med en måske helt anden temperatur. I garderoben finder jeg min lækre grønne dunjakke, som jeg har bevaret gennem flere vis af år, og som faktisk stadig er i velstand, selvom jeg har brugt den under flere lejligheder. Den har kortsagt været brugbar igennem flere perioder, især når det kom til koldt vejr. Jeg er nu klædt på fra hals til hale og er dermed parat til afgang.
I byen Dragør burde temperaturen være godt og med den samme, men solen er derimod noget mere fremtræden. Dette er en blandt mange ting, som mig og min gode tyske ven Frederik diskuterer. Samtidig med at vi lytter til det stille og rolige stemningsfulde nummer "Hallogallo" af den tyske musikgruppe NEU. "Jamen som du ved, så er det noget af et forfrossent kvartal det her," siger han. "Hvis det ikke havde været fordi, at vi to skulle være sammen, så havde jeg sgu bare siddet derhjemme og spillet Fortnite 24/7." Jeg nikker og forstår godt hans pointe. Vi krydser et grønt landskab med træer og en lille å, hvor der er nogle små børn, der fodrer ænder. "I forhold til hvor meget det har stormet og blæst hjemme i København, så har jeg det i hvert fald sådan, at jeg ikke ville have noget imod at give hele min børneopsparing, til at det kunne blive sommer!", siger jeg.
Jeg ligger i sengen. Klokken er 02:00 om natten. Med en svedig håndflade mærker jeg min pande, som er meget varm. Det er tolv timer siden, at jeg havde min hyggelige stund sammen med Frederik - og det er allerede noget, jeg længtes efter at vende tilbage til. Jeg føler mig virkelig sløj, jeg har en bums i det ene næsebor, og jeg kan overhovedet ikke sove. Jeg har snot i min næse, og jeg pudser den gang-efter-gang, men det klamme snot vender hele tiden tilbage. Det føles som om, at jeg har slim i halsen. Jeg tager et bad, men det hjælper heller ikke. Jeg er træt, og jeg orker ikke noget. Det eneste jeg længtes efter, er sommer.