"Undskyld, men har ingen lært dig at rejse sig for andre?"
Hun følte en snert af modvilje ved at skulle opgive sit bussæde, men rejste sig alligevel. Han satte sig med et veltilpas suk, og tog en krydsord frem fra rygsækken. En svag dunst af billig sprit bredte sig fra hans tykke jakke.
"Lad mig se engang, hvor var jeg..."
"Skal du have hjælp?" Hun spurgte forsigtigt. Der var noget over ham der fik hende til at føle en varme hun aldrig havde følt før. Ikke som når Joachim inviterede hende ud på middag for at fejre deres årsdag, men mere sådan en følelse når en person virker hjælpeløs.
"Hvis du vil, må du da gerne hjælpe," Han klappede glad på sædet ved sin side, der var blevet ledig. Hun satte sig ned og lænede sig ind over det krøllede stykke avispapir. "Du må undskylde, hvis jeg virkede lidt gnaven, jeg har bare haft en dårlig dag." Tilføjede han mens han fulgte hendes blik henover papiret.
"Det gør ikke noget, jeg er vant til den slags hjemmefra. Hvor er du i øvrigt på vej hen?" Hun vendte blikket mod manden og fulgte linjerne i hans ansigt.
"Hvidovre. Jeg har en aftale med min tandlæge om at vi skal ordne min kviksølvsplumb," Han pegede mod sin mund med en kroget finger. "Den har generet mig i årevis!" Trods de tydelige smerter, sendte han hende et varmt smil. "Hvad med dig?"
"Faktisk er jeg også på vej til Hvidovre. Min mor holder fest for min lillebror nu hvor han har bestået sin sidste eksamen."
"Universitetet?"
"Gymnasiet." Svarede hun. "Tredje forsøg." Hun sendte ham et sigende blik. Bussen stoppede op og flere folk kom ind.
"Jeg husker min gymnasietid," Han lænede sig tilbage i sædet, mens han fulgte de unge menneskers færden gennem bussens fyldte midtergang.
"Det var tider. Folk hyggede sig og folk var der fordi de vidste, hvad de skulle. Ikke som i dag, hvor forældrene bare smider deres børn ind på gymnasiets arealer fordi der er prestige i det."
"Jeg har det på samme måde." Hun fulgte mandens blik, mens hun tænkte over hvordan hun skulle fortsætte. Chaufførens stemme skrattede pludselig gennem den knitrende højtaler. "Jeg vil bare gøre opmærksom på at grundet tekniske problemer, så kører vi ikke videre."
"Vil du med hjem til mig en times tid?" Han vendte sig mod hende.
"Så bare en times tid da."