Jeg kommer fra en stor by med mange flotte butikker, men den butik min makker og jeg stod i, var dog den mest elegante. Fra den butik blev der kun solgt sko med det fineste skind. Vi kostede allesammen mange penge. Så det var kun byens fine fruer, der kom der.
Jeg var naturligvis spændt på, hvad vi ville komme til at opleve, når vi en dag blev solgt, for solgt det ville vi blive.
En dag kom borgmesterens datter ind i butikken. Hun skulle bruge et par selskabssko.
Vi talte dæmpet sammen om, hvem af os hun ville vælge. Hun prøvede flere par, men der var noget i vejen med dem alle. Omsider kom turen til mig. Jeg passede perfekt, og det blev et eventyr for mig.
Hun elskede at danse, og vi var på dansegulvet i timevis. Når aftenen var forbi blev vi sat udenfor døren i det herskabelige hjem. Der blev vi hentet af en ung mand, der skulle pudse os, så skindet strålede.
En aften var der en klodsmajor, der trådte hende så grundigt over tæerne, at der blev en ridse i overlæderet. Jeg ømmede mig og sendte den unge mand med pudsegrejerne en venlig tanke, han kunne nok udbedre skaden.
Sådan gik det ikke. Skaden kunne ikke pudses væk, og vi blev foræret bort til stuepigen.
En aften var hun ude at spise med sin kæreste, og på stedet var der dans. Nu ville eventyret begynde igen.
På hjemvejen var stuepigen så uheldig at sætte min høje hæl lige ned i en rist, så den brækkede af.
Hælen kunne ikke laves, og vi blev smidt i skraldespanden, hvor vi mødte mange personligheder, der kunne fortælle spændende ting. Bl.a. var der en kop af det fineste porcelæn. Den snøvlede en smule på grund af et stort skår, men den var vidt berejst.
Min egen sidste rejse sluttede på en strand. Hvordan jeg havnede der, er en længere historie, men jeg er nu falmet i farven, mit skind er rynket og vandet løber ud af snuden. Ak ja, det gamle ord passer på mig: "Højt at flyve, dybt at falde.