Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

"Er du okay?" spurgte hun. Jeg nikkede og smilte som jeg altid gjorde. Jeg stod og kiggede ud over haven, med tankerne i hundrede og fyrre forskellige retninger. Min hjerne kværnede derud af, det var så højt, at jeg ikke kunne høre det. Igen og igen fastfrøs jeg midt i en samtale. Det var som om det bare ikke fungerede. Dér midt i samtalerne fik jeg lyst til at sige - "hjælp mig". Men beskeden fra mit hjerte kom bare aldrig frem. Jeg sad dér som en bedrager. Med et stort smil på læben, og en følelse af tomhed indeni.
Hver gang jeg tænker tilbage på den dag, i sommerferien sidste år, kan jeg ikke lade være med at græmmes. For den dag i sommerferien, blev et meget følelsladet milepunkt i mit liv. Den dag ændrede mit liv. Jeg kan dog stadig ikke lade være med at tænke "hvad hvis?". Hvad hvis min nysgerrige storesøster ikke havde spurgt til mine ridser på armen? Hvad hvis mine forældre ikke havde tvinget mig til at fortælle hvad der foregik? hvad nu hvis? Jeg troede det var det sværeste jeg nogensinde havde gjort. At åbne munden og fortælle hvad der havde foregået i snart 4 måneder. Jeg havde ret, det var det sværeste jeg havde gjort. Men jeg havde ingen ide om, hvilken rejse jeg påbegyndte derfra. En rejse med lægebesøg og diagnoser. nætter uden søvn og et hjerte der råbte efter fred. Sovemedicin og samtaler med psykiater. Nedbrud og flere samtaler. En diagnose der pludselig lød på depression, personlighedsforstyrrele og angst. Jeg havde det med at tænke "hvorfor mig?". Hvad kunne jeg have gjort for at fortjene sådan en tur igennem helvede? Jeg stod pludselig med en indre følelse af at intet ville blive det samme igen. Og jeg havde ret.
Jeg tror aldrig livet bliver fuldstændig det samme igen. Jeg har fået dybe ar, fysisk og psykisk, som jeg altid skal leve med. Mit forhold til mine omgivelser har ændret betydning og livet er ikke længere bare et liv. Livet er en kamp på godt og ondt. En kamp der enten tabes eller vindes. Jeg besluttede mig for ikke at give op, mit liv var jo kun begyndt. En larve skal have lov til at blive en sommerfugl, for at se hvordan det er at flyve. "Er du okay?" spurgte hun. Jeg nikkede og smilte som jeg altid gjorde.

Skriv kommentar

Besvarelsen Tavshed er publiceret 31/08-2013 21:23 af xxLK under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 31/08-2013 21:23
Besvarelsen er på 398 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Jette Petersen (Babyangel85)
Meget fin og rørende tekst. Fandt en lille fejl: tvinget mig til at fortælle.
11 år siden