Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

Jeg var lige kommet hjem fra studietur. Det eneste, jeg tænkte på, var at se min kæreste igen. Jeg havde sådan savnet ham, mens jeg havde været væk. Han skulle samme dag i sommerhus med nogle drenge fra hans klasse. Jeg var glad, da han lige ville tage et lille smut ned til mig først.

Han lagde sig i min enkeltmandsseng. Tæt op af væggen. Plads til to. Jeg lagde mig ved siden af ham. Puttede mig helt ind. Jeg kunne mærke varmen fra hans dejlige krop. Hans hjerteslag gjorde mig altid så tryg. Det bedste sted i verden var lige her. Tidligere diskussioner og andre negative hændelser betød pludselig intet. Alt blev glemt. Det eneste, jeg følte, var kærlighed. En kærlighed stærkere end jeg før havde følt. En kærlighed så unik og fantastisk. En kærlighed, der kunne besejre alt. Ja, for vi ku' alt vi to.

"Jeg er glad for, at du kom. Selvom det ikke er så længe," sagde jeg, imens jeg lykkelig lå og lyttede til hans hjerte. Han sagde ikke noget, men hans hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere. Min mave begyndte at opføre sig underligt, og jeg fik en ubehagelig snurrende fornemmelse i hele kroppen. Hvorfor sagde han ikke noget?

"Er der noget galt?" spurgte jeg forsigtigt. Igen kom der intet svar, og hans hjerte slog stadigt hurtigere. Det snurrede ubehageligt meget i min krop nu, så jeg trak mig væk fra ham for at se ham i øjnene. Jeg havde aldrig set ham sådan før. Hans blik så tomt ud. Han ville sige noget, men det ville gøre ondt, og der ville ikke være nogen vej tilbage. Det havde noget med os at gøre, kunne jeg se. Det ville ikke bare gøre ondt på ham men også på mig. Tårerne fyldte hurtigt mine øjne, før han sagde noget. Livet, som jeg kendte det, ville ændre sig drastigt på et split sekund. Der skulle blot fire ord til.

Jeg så på ham med bedende øjne. Jeg håbede inderligt, at han ville fortryde i dette sidste øjeblik. Kysse mig på panden og fortælle, at han elskede mig.

Han tog sig sammen.
"Matilde, det går ikke."

Skriv kommentar

Besvarelsen Matilde, det går ikke er publiceret 02/04-2013 22:23 af Tilde Graversen (TildeGreve) under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 02/04-2013 22:23
Besvarelsen er på 360 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.