Skrid, gå din vej!
Uh, for pokker det kilder!
Av! Hold op med at bide, dit mærkelige kræ!
Jeg er en rose, ikke et træ med æbler!
Spiser sådan et væsen med bisser som dine overhovedet æbler?
Ved det overhovedet, hvad et æble er?

Rødt som et menneskes læbe, eller ens egne blade.
Nå ja, lige nu er de ikke knaldrøde og saftige, mine smukke fortrin.
Jeg er falmet, er jeg ikke? Nej, kan du så holde op!
Åh, gid jeg kunne smække dig en, dit uhøflige dyr!
Jeg sladrer til menneskene, hvis du ikke snart stopper!

Ih nej, ikke mine smukke blade.
Please, lad nu være!
Åh gud, nu er der hul igennem.
Var jeg en af dem ville jeg bløde.
Måske forbløde...!
Åh gud, jeg tror, jeg besvimer!
Neeeeeeeeej! Nu kalder jeg altså på dine mennesker, gør jeg!
"Hjælp, hjælp!" Hører de mig slet ikke? "Hjælp, jeres hvad-det-nu-end-er bider mig!"

Mennesket kom og tog katten op fra bordpladen.
Hun trykkede dyret ind til sig som var det tamt og strøg det over hovedet.
Rosen kunne sværge på, at hun hørte den knurre, men mennesket blev bare ved med at ae det.
"Hold op med at spise blomsterne," sagde mennesket bestemt og satte blidt katten ned på gulvet.

"Som om at det skulle lære den at holde sig væk?," fnøs rosen og ville lægge armene, eller bladene, over kors hvis den kunne. "Den har bidt mig tre gange, ved du godt det? Og jeg larmer jo ikke, siger ikke av og bander som I gør, vel?"

"Gid hun snart ville lade blomsterne være," sukkede mennesket til et andet.

"Vi kan bare lade være med at købe blomster," foreslog den anden.

"Ikke tale om, om jeg skal ud herfra," rasede rosen. "Det er den der, der laver ballade! Smid heller DEN udenfor end mig." Den var fornærmet og ønskede, at bladene ville gløde rødt som for at vise det. "Det er den der bider, den der vælter min vase omkuld og det er den, der giver jer rifter på hænderne. Det er DEN, der skal ud, ikke mig!"

Menneskene ignorerede rosen og forsvandt ind på deres værelser igen.

Rosen fnøs fornærmet og kiggede efter katten så meget som dens blade tillod.
Hvor blev det bæst nu af?
"Kom bare an, dit lille udyr! Jeg er klar til kamp," råbte rosen.