Du bruger mig til at gemme de vigtigste momenter i dit liv.
Til at huske, at "når ja, det var da det der skete" Billeder fra de øjeblikke, hvor familien er samlet og alle skal smile til det retoriske billed som altid bliver taget ved familiefester.
Til at gemme de glimt af fortiden, som på det pågældende tidspunkt er/var vigtige, som måske har haft indflydelse på dit nuværende jeg. Slæbt mig med på ferier og taget billeder af den karakteristiske solnedgang med is i hånden og de nærmeste. Et øjebliks lyksalighed før det hele er væk og før man ved af det, er på vej hjem i en flyvermaskine. Det er de gyldne momenter du bruger mig til.
Nogengange bruger du mig mere til dit kunstneriske jeg, hvor din lidenskab skal komme til udtryk.Til at tage portratter af de mennesker du holder allermest af, så du kan huske hvordan de så ud i netop det år, i det øjeblik hvor de lige havde valgt at have grydefrisøre og motherfucker-skæg. Måske gik Torben med en fjollet høj hat på dette tidspunkt, og synes at det var nok det aller sejeste nogensinde.
Jeg ved bare, at jeg altid er centrum, selvom jeg altid forholder mig passiv i stort set alle situationer , med undtagelse af hvis jeg bliver tabt på gulvet. Hvor kan jeg dog skabe mig, hvis dette sker. Nogengange skal jeg da også på det fotografiske-hospital og blive repareret sammen igen, eller måske helt blive slukket for aller sidste gang. Eller helt enkelt at blive udskiftet, fordi du synes jeg var lidt for gammel og du trængte til noget nyt og smartere.
Denne overgang kan vel ikke undgås? Det er vel i sidste ende sådan alle liv ender.
Så jeg nyder og ser tilbage til alle de momenter du valgte at tage mig med til og bruge til at huske tilbage. Alle de ting, som da man skulle springe ind i det nye år, eller måske bare se lidt tyk ud efter al julemaden eller måske den gang hvor man klædte sig ud som en blæksprutte til fastelavn.
efter det sidste klik er taget er der vel kun sin hukommelse at gå efter.. For det er der jeg bliver slukker for......