Der var ingen vej tilbage. Det gjaldt mit liv. Det var som om jeg allerede var død. Himlen lyste så klart i mit indre. Min krop rystede af skræk, men der var ikke så meget at gøre. Om ganske kort tid var mit liv forbi. Alle tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Gid jeg kunne få dem alle sammen stablet på en hylde, så der trods alt var styr på dem. Mit hjerte galoperede af sted. Det var ikke til at tro jeg, Helena, kun 15 år, var på vej til at dø.

Pistolen var lige ud for min strube. Min gerningsmand ville aldrig kunne finde på at miste sit greb om pistolen. Det var så skræmmende. Alt i mit sind var så kulsort, ligesom aske. Kom i tanke om alle de ting jeg havde taget for givet. Jeg havde aldrig fået sagt til min bedste ven at jeg var forelsket i ham. Det var for sent nu. Gid jeg dog kunne spole tilbage i tiden, men det kunne jeg ikke. Jeg havde ingen tidsmaskine og ingen ville kunne høre mig nu.

Jeg var et hemmeligt sted som kun min gerningsmand og jeg kendte til. Hans hund kom hen til mig og snusede til mig og begyndte at gø. Jeg skulle lige til at råbe, men blev holdt for munden, kunne dårligt nok trække vejret. Ilt var der næsten intet af i dette rum som vi befandt os i. Det var nede i en kloak. Alt stank og rotterne kom hele tiden frem fra deres skjulested. Kvalmen steg mig til hovedet. Det var svært at holde det hele ud.

Hvorfor skulle jeg, en uskyldig pige lige blive gidsel uden en særlig grund? Jeg havde aldrig gjort nogen noget. Havde ingen et godt hjerte, bare en gang imellem? Jeg ville ikke dø nu! Men jeg bestemte ikke selv. Mit liv var over lige om lidt. Det var ikke til at tro. Hvordan kunne man være så ondsindet at ville dræbe et menneske hvis liv næsten lige var begyndt? Jeg kunne aldrig finde på at gøre et andet menneske fortræd, medmindre det ville være yderst nødvendigt. Hvorfor skulle der også lige findes onde mennesker her i verden?

Jeg holdt vejret og ganske få sekunder efter, blev pistolen fyret af. Blodet flød udover det hele. Min tidligere gerningsmand som nu var blevet drabsmand, skyndte sig væk i en fart. Han måtte have fået det helt dårligt med al den blod der lå og flød. Hunden så også ud til at have det skidt. Mit liv på jorden var nu forbi. Mon nogen savnede mig og tænkte over hvor jeg mon var blevet af de sidste 24 timer?